Rosenvale Estate 2008 Cabernet-Sauvignon, Barossa Valley

Rosenvale Wines,- " Best Wineries of the Region

James Halliday Wine Companion 2008 Edition: 5 Star Winery

Austaliens Barossa Valley er noget ganske særligt. Ud over at området byder på fremragende betingelser for at skabe store vine, har Barossa Valley lige fra begyndelsen været kraftigt påvirket af europæiske traditioner og ikke mindst de stramme restriktioner som har præget europæisk vindyrkning gennem århundreder. Her skabes vine med meget individuel karakter og stil, meget langt fra de ” marmeladebomber” som ellers præger oversøiske vine.

 

Rosenvale Wines er et mindre familieforetagende ejet af familien Rosenzwig. Familien ejer og driver 200 hektar vinmarker hvor man skaber det australierne kalder Super Premium Fruit ( druer) De fleste af druerne sælges til andre vinmagere, men familien beholder en ganske lille del af særligt udvalgte druer som markedsføres under navnet Rosenvale.

 

Estate Cabernet Sauvignon vandt en flot sølvmedalje på Barossa Wineshow i 2007 hvilket var fuldt fortjent. 2008 årgangen vandt Bronze i 2009 på Barossa Wineshow. Vinen viser en intens mørk farve med klart skær. Duften er klassisk Cabernet-Sauvignon med tydelige noter af solbær, lidt cigar-kasse og mørke bær. Vinen er medium kraftig med stor elegance, langt fra de lidt svulstige "power-bomber" man ofte møder. Vinen byder på varm og perfekt moden frugt med en meget fin syreblance der skaber vitalitet og friskhed i vinen. Eftersmagen er harmonisk med svage noter af vanilje fra de 12 måneder på egefade.

Den fine struktur og balance gør Estate 2008 Cabernet Sauvignon til en herlig vin at nyde uden noget til. En alkoholprocent på 14,5 giver dog vinen styrke til at matche kraftige kødretter lige som den kan ledsage det krydrede orientalske køkken ,samt traditionel dansk julemad.

 

Rosenvale Estate 2008 Cabernet-Sauvignon er drikkeklar nu, men kan sagtens tilbringe endnu et par år på flasken.

 

Smagenoter Revideret Oktober 2011/ Dronninggaard Vinimport  

 

 

 

 

 

 

 

 

 



< tilbage
Dronninggaard Vinimport ApS | Kratbjerg 203 B | 3480 Fredensborg | Tlf: 48 48 80 11 | CVR nr.:18569248